Nissen, Kaj, f. 1941, dansk dramatiker. Debuterede med Peder Syv på sin høje ganger  Boldhus teatret 1968. Har siden skrevet for stort set alle genrer og er repræsenteret på små og store scener, bl. a. med Niels Klims underjordiske rejse Gladsaxe Teater 1973 efter Holberg og Røverne Gladsaxe Teater 1985 efter Schiller og i udlandet fx. med Optimismen Stockholms Stadsteater 1975, Ditte Menneskebarn Malmö Stadsteater 1979 efter Martin Andersen Nexøs roman og adskillige radiospil. Arbejdede i 1970erne for en del gruppeteatre, hvoraf især Banden har nydt godt af hans store produktivitet, fx. Prometeus 1973. Drivkraften i Ns dramatik er selve historien, og han lader sig gerne inspirere af den lille fortælling, som i fx. monologen Liden Kirsten DRradio 1988, som han har høstet international anerkendelse for.    AnRo.


Læs mere på www. kajnissen.dk.
                                                                 

Et par ord om at skrive for  "Værkstedet" (Ældreteatret 97.)
Skrevet i forbindelse med Ældreteatrets Kaj Nissen festival i Herlev 2007

Det hele begyndte med at instruktøren Jakob Oschlag bad mig skrive et stykke til en flok garvede amatørskuespillere fra Københavns-området. Jeg kendte dem ikke (selv om jeg rent faktisk havde skrevet en monolog til en af dem), men de var elleve i tallet, og de skulle nu have et stykke.

Jakob Oschlags gode råd har altid vist sig at bære god frugt, så jeg satte mig ned og skrev "I baobabtræets skygge" - et episodespil hvor hver rollehavende havde to scener at gøre godt med.  Jeg satte mig som sagt og skrev - og dumpede på hovedet ind i et helt nyt stofområde.

Jeg havde før skrevet stykker for og med ældre personer. Men nu fik jeg da rigtig blod på tanden. Til "Værkstedet" skrev jeg siden "Den tolvte mand" der i modsætning til det første stykke var en sammenhængende komedie i én sluttet handling.

Og da det så også var kommet på skinner, fik jeg ideen til et dansestykke der i formen skulle være en blanding af de to andre, altså et episodespil der samtidig havde en sammenhængende handling, det var lidt som at opfinde cirklens kvadratur.

Det var svært. Det var næsten umuligt. Men det blev til "Så nær som nu", og dermed var trilogien fuldendt. Og der står vi så med vores uge i Herlev. For mig har det som sagt været en rigdom uden lige at lære alle disse mennesker at kende og kunne give dem roller tilbage.

Der kom hen ad vejen også monologer for ældre og dialoger - men at skrive stykker for en 11-12 spillere i ét hug, det var forbeholdt "Værkstedet", for der er ikke mange steder, man kan mønstre et tilsvarende hold.

                                                           Kaj Nissen